Fordøjelsesprocessen slutter i tyktarmen, hvor føderesterne sendes ud af kroppen. Den er det sidste af fordøjelsesprocessen og har i mange år ikke haft nogen synderlig opmærksomhed. Kun gamle damer talte om deres fordøjelse og inden for lægeverdenen var den lav status. Den blev blot betragtet som et rør, et forbavsende langt rør, der skulle udskille slutproduktet af fordøjelsesprocessen.

At alvorlige problemer længere oppe i fordøjelses systemet kunne stamme fra tarmen anede man ikke. Det er først inden for de sidste 5-6 år, at der er kommet viden om dette. Nu forskes der kolossalt inden for dette. Det er i høj status og har stor opmærksomhed.

Der forskes i sammenhængen mellem tarmens bakteriesammensætning og blandt andet:

  • Depression
  • Demens
  • Nogle neuropsykologiske tilstande som fx ADHD og autisme
  • Autoimmune sygdomme som fx psoriasis, sklerose, diabetes 1 med alle dens følgesygdomme
  • Inflammatoriske tilstande som nogle gigtformer

Så tarmen er vigtig ikke kun for de voldsomt generende problemer og alvorlige sygdomme, man kan have i tarmen, men for hele vort helbred.

Vi vil her på siden have stort fokus på tarmens flora, dens betydning for vores krop og sind samt hvad vi selv kan gøre for at få en stærk og sund tarm.

(Visited 175 times, 1 visits today)