Der er brændenælde, skovsyre, løvetand og så er der mælkebøtter. Sidstnævnte står kun i meget kort tid, så det er med at komme ud og plukke dem, mens de er der.

Her i mit vordende seniorliv, hvor jeg er droslet lidt ned på arbejdsmarkedet, er eén af de ting jeg glæder mig over, at have tid til at gå og plukke mælkebøtter. Ikke mindst nyder jeg at gøre med mit barnebarn og sammen gå hjem og producerer mælkebøttesaft og se hans stolthed over at have skabt noget. Det er så dejligt  for både ham, vort samvær, mit helbred og ikke mindst min livskvalitet.

Der er næsten ikke noget smukkere end en mark eller eng fyldt med gule mælkebøtteblomster – og ikke noget mere irriterende end mælkebøtter, som  gror de “forkerte” steder og ikke er til at få bugt med. Men måske skal vi være glade for, at den er så hårdnakket, for den er faktisk meget, meget sund. Bl.a. er det en bitter urt, som leveren elsker, og den er basedannende, hvilket hele vores syrebelastede organisme elsker – og lige nu er blomstringen på sit højeste. De er top sunde og har mange anvendelses muligheder.
Bladene, især de nye skud, er meget brugbare i salater og kan tørres til te. Jo ældre bladene er, jo mere bitre er de.
Blomsterne kan bl.a. bruges til saft og sirup.

Siruppen er dejlig på is, desserter,  tykmælk m müesli

Der findes forskellige opskrifter på nettet, både med og uden sukker – og ved at tilsætte lige så meget sukker, som der er saft, kan det også koges ind til sirup.
Saften er vidunderlig i stedet for de ofte søde drikke, vi får serveret, hvis vi ikke lige  vil have alkohol. Tilpas sukkermængden efter smag. Jeg kan bedst lide den temmelig bitter tyndet op med danskvand eller Indian Tonic – og godt med isklumper, uhhmm..

Det tager ikke lang tid at samle, ca 20 minutter til 200 til blomster, hvis jeg ikke skal lede for længe efter dem – og det er jo sjældent nødvendigt – men gå dog uden om dem som vokser tæt på befærdede veje eller andre forurenenede steder.

Rigtig god fornøjelse og god sommer!

(Visited 182 times, 1 visits today)
Del gerne indlægget med andre