I mange år hørte vi alle, at vi endelig blot skulle spise kulhydrater. Ingen fedt og begrænset kød, men for alt i verden masser af pasta, ris og brød uden smør, så var vi sikre på at være sunde, raske OG tynde! Nu hedder trenden masser af protein, nogle grøntsager og for alt i verden ikke nogen kulhydrater, incl. brød. Mange mennesker spiser i deres kulhydrat forskrækkelse ikke noget brød og har ingen ide om hvor vigtigt, det er for tarmfloraen og dermed for vort helbred at få noget fuldkorn hver dag.

Jeg møder ofte patienter, der specielt med vægttab for øje, har spist en kost kun med protein og grøntsager gennem en periode og indledningsvis ikke blot opnåede et vægttab, men også et øget velbefindende, men så efter en hvis tid ikke blot har vanskeligt ved at holde vægten, får løs mave, bliver småsyge og ud vikler symptomer svarende til en utæt tarmslimhinde. Jeg blev nysgerrig efter at kikke lidt nærmere på, hvad der egentlig sker, når vi gennem længere tid helt udelade fuldkorn fra kosten. – Og fandt ud af, at det faktisk er endog meget vigtigt at få fuldkorn.
Fordi, at fra fuldkorn dannes Butansyre = smørsyre, der stimulere dannelsen af en række gode tarmbakterier og er med til at gøre tarmslimhinden tæt og sund ? ? ?

Men hvad ér dette med fuldkorn ? Er fuldkorn det samme som brød med hele kerner? Hvad med hvedemel ? Er det al slags rugbrød ? Hvad med folk, der ikke tåler gluten ? Hvis jeg ikke er generet af forstoppelse, behøver jeg så fibre? – Og hvorfor er det så vigtigt ?

Fuldkorn er kostfibre fra grove kulhydrater som kornprodukter, frugt og grøntsager. I modsætning til de lette kulhydrater fra stivelse og sukker nedbrydes de ikke af tyndtarmens enzymer. Så til forskel fra kostens øvrige kulhydrater, når de dermed helt ned i tyktarmen i relativ ufordøjet tilstand. Kostfibrene har mange gavnlige side effekter, men som det vigtigste påvirker de både mængden og forskelligheden af bakterierne i tyktarmen, hvor de delvis fordøjes af bakterierne. Det er vigtigt, endog meget vigtigt med en stor og mangfoldig bakterieflora i tyktarmen,

Det har i mange år været kendt, at kostfibre holder maven i gang, nedsætter risikoen for at få tarmsygdomme som tyktarmsbetændelse og tarmkræft. Nyere viden er, at kost fibrene er vigtige for tarmens bakterieflora og at det er gennem en styrkelse af tarmens bakterieflora, at kostfibrene har så gunstig en virkning på så mange sygdomme. Et stigende antal undersøgelser peger i retning af, at menneskets tarmflora har stor indflydelse på immunforsvaret, produktionen af flere hormoner, beskytter i mod kræft i tarmen. Der er solid dokumentation for, at også andre kræftformer optræder sjældnere blandt personer, der spiser en fiberrig kost.

Overordnet set findes der to typer kostfibre: De opløselige og de uopløselige, som adskiller sig fra hinanden ved deres helt forskellige evne til at binde vand i fordøjelsessystemet:
De vandopløselige fibre findes primært i frugt, gulerødder, havre, byg, rug og bælgfrugter som kikærter og bønner samt Psyllium. De danner gele med vand og kan binde op til 15 gange deres egen vægt i vand, hvilket gør maden mere fyldig og dermed sænker mavens tømnings hastighed og øger tiden, føden er i tyndtarmen.
De vanduopløselige fibre findes primært i hvedeklid, grahamsmel, hvedeprodukter og upolerede ris. Pga. en større fylde i tyktarmen øger de madens passage hastighed i tarmkanalen, for altså føden til at passerer hurtigere gennem tarmen
Kostfibre er altså forskellige om de kommer fra grøntsager eller fuldkorn.

Forskning på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har vist, at fuldkorn har betydning for vægt, appetitregulering og fordøjelse. Også fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning udtaler seniorforsker Anja Olsen ” Jo mere fuldkorn vi spiser, jo mere nedsættes risikoen for de store livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft, særlig tarmkræft, men muligvis også brystkræft og prostatakræft
Kostfibre i fuldkorn fra bl.a. rug danner gelé , som giver det en større fylde og gør, at mavesækken derfor tømmes langsommere videre i tyndtarmen. Dette betyder en langsommere påvirkning af blodsukkeret, hvilket har indflydelse på både insulinfølsomheden og sultfornemmelsen, men også påvirker de hormoner, der regulerer appetitten og signalerer mæthed. I tyktarmen går det hurtigere, da fibrene suger vand til sig og giver fylde, hvilket modvirker forstoppelse og dermed forhindrer også at eventuelt kræftfremkaldende stoffer kan komme i kontakt med tarmvæggen og er derfor medvirke til begrænsning af risikoen for tarmkræft. I tyktarmen kaster tarmbakterierne sig begejstret over kostfibrene. De holder fest og nyder et stort og dejligt måltid

34136622_m

og danner derved sunde kortkædede fedtsyrer, som holder inflammationer og forstadier til kræft i skak.

Det er disse sunde, kortkædede fedtsyre, som tarmbakterierne under gunstige forhold kan danne ved at fortære de kostfibre, som er nået ned i tyktarmen, der har enorm sundhedsfremmende betydning bl.a. ved at styrke tarmens egne celler. Eén af de vigtigste af de kortkædede fedtsyrer er ”Smørsyre”, der er noget af det, der har størst forebyggende virkning på betændelsestilstande i tarmen og derigennem en række livsstilssygdomme som kræft og diabetes.
Eén er en af de bedste kilder til at danne smørsyre, er Arabinoxylan, som er en type kostfiber som hovedsagligt findes i hvedeklid og rug som igen er den mest sundhedsfremmende af de kort-kædede fedtsyrer, der dannes i tyktarmen. Også andre væsentlige kortkædede fedtsyrer som eddikesyre og propionsyre produceres herved i tyktarmen– endda i større mængder end smørsyre. Men Smørsyren er med sin betydning form for tarmen og for reguleringen af stofskiftet i muskler og fedtvæv den mest betydningsfulde.

Først bruger tyktarmens egne celler smørsyre som energikilde. Bliver der noget til overs, optages det i blodbanen, som transporterer smørsyren ud til de øvrige organer, immunsystemet og muskel- og fedtvæv, hvor den har en forebyggende effekt på livsstilssygdomme som kræft hjertekarsygdomme og diabetes.
På Institut for Husdyrbiologi og -sundhed ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet vil forskerne undersøge effekten af prebiotiske kulhydrater ( kulhydrater i maden, som giver næring til sundhedsgavnlige bakterier, f.eks. kostfiber) og probiotika (sundhedsgavnlige mikroorganismer i maden), som kan stimulere produktionen af smørsyre i tarmen. Forskningsleder Knud Erik Bach Knudsen forklarer ”Tilstrækkelige mængder af smørsyre er afgørende for tyktarmens sundhed, kroppens insulinfølsomhed og regulering af blodsukker. Niveauet af både insulin og blodsukker har stor betydning for udvikling af type 2 diabetes. Vores hypotese er, at en øget produktion af smørsyre kan modvirke udviklingen af sygdomme som type 2 diabetes, tyktarmskræft og kroniske tarmlidelser”
Smørsyre er den vigtigste energikilde til tarmvæggenes celler og stimulerer derved væksten af tarmtrevlerne, hvor optagelsen af næringsstofferne optages. Dvs. den øger tarmens evne til at optage de vigtige næringsstoffer i kosten. Ved nedsat indtag af kostfibre, bliver tarmvæggene beskadiget og tarmtrevlerne kortere, hvorved tarmoverfladen bliver mindre og optagelsen af næringsstoffer reduceret. Vi får altså mindre udbytte af vores mad ! Ikke kun tarmens evne til at absorbere næringsstoffer bliver styrket af smørsyre, men også væksten af uønskede bakterier bliver reduceret. Herved bliver immunsystemet styrket og diarré, som er tarmens måde at skille sig af med uønskede bakterier, afhjulpet.

Og hvad gør så dem, der ikke tåler gluten ? Sørg for at bruge Fsyllium og husk at en gluten intolerance er en følge af dårlig tarmslimhinde og kan afhjælpes, mens gluten allergi er en helt anden historie – og her ser jeg, at der er stof til anden selvstændig artikel.

Er der overhovedet nogen gener ved fiberrig kost ?
Jo – prutter !

29157235_m

Der dannes ekstra meget gas i tyktarmen, når de gavnlige tarmbakterier holder fest.

(Visited 140 times, 1 visits today)
Del gerne indlægget med andre