Med syge børn følger både bekymring og endeløs venten ved ofte unødvendige besøg på skadestuen.


Det kan ofte undgås, hvis man ved, hvad man skal være opmærksom på hos sit syge barn.

Vi kender det alle sammen: at stå med et sygt barn og være så frygteligt usikre på, hvor syg er barnet?
Hvad skal jeg kikke efter?
Hvordan skal jeg dog vurdere mit syge barn?
Vi bekymres ved feber, fald, buler, sår, udslæt, forkølelse, småskrammer og bliver i tvivl. Kræver det mon lægehjælp?

Mange timers venten ved på skadestuen er opslidende for både barn og forældre, og er rarest at undgå.
Ved man, hvad man skal være opmærksom på, og hvornår man skal reagere, kan unødvendig venten på skadestuen ofte undgås.

 

Et aktivt, nysgerrigt barn, der gerne vil lege og gerne have kontakt, giver ikke umiddelbart anledning til alvorlig bekymring. Det vil meget sjældent fejle noget alvorligt.

Nogle ting kræver altid kontakt til en læge:

  • Er barnet irritabelt, altså utrøstelig og afviser kontakt
  • Er barnet slapt eller sløvt.
  • Har barnet påvirket vejrtrækning altså med indtrækninger, besværet vejrtrækning eller hvæsende vejrtrækning.
  • Har barnet med “dårlige farver” er  bleg eller blå
  • Vil barnet ikke spontant bevæge alle lemmer eller hovedet
  • Er der ved et spædbarn blød / slap fontanelle
  • Er der tørre bleer og koncentreret urin

Hvad kikker en læge / sygeplejerske efter ved et sygt barn?

Læger og sygeplejersker vurderer barnet ud fra, hvor meget barnet er anderledes end, det normalt er. Det der kaldes barnets almen-tilstand.

Forældrene er dem, der kender deres børn bedst og kan bedømme, om almentilstanden er påvirket. Men forældre bliver bekymrede, og det påvirker selvfølgelig dømmekraften og evnen til at vurdere, hvor meget barnet er påvirket.

Der er 4 ting, der vurderes på, og som er afgørende for bedømmelsen af, hvor medtaget barnet er:

Opførsel. Vejrtrækning. Hud. Væske
Vurderingen er altid ud fra barnets almentilstand.

Et kronisk sygt barn fx et barn med astma, har en anden almentilstand end andre børn og vurderes ud fra dette.  

                                                         

    

  Ved opførsel vurderes

  • Er barnet aktivt
  • Vil det lege
  • Er det nysgerrig
  • Vil det gerne have kontakt
  • Er det slapt
  • Er det sløvt
  • Er det initiativløst / “ligeglad”
  • Irritabel – kan ikke trøstes, kan ikke lide kontakt
  • Bevæger det spontant alle lemmer: arme, ben og hoved

Ved vejrtrækning vurderes

  • Normal
  • Hvæsende
  • Indtrækninger – hurtig vejrtrækning, og maven trækkes ind under ribbene
  • Besværet -Barnet trækker vejret hurtigt og dybt.Vejrtrækningen kan ledsages af pibende lyde eller hosten. Halsen er spændt og brystkassen bevæges mere end normalt ved vejrtrækning

Ved huden vurderes

  • Normal farve
  • Blåfarvning
  • Bleg
  • Eksem / udslæt (OBS  feber eller petekkier)
  • Tørre slimhinder
  • Blød fontanelle (Babyer)

Ved væskeindtag vurderes

  • Er der våde bleer som normalt
  • Er urinen koncentreret
  • Vil barnet spise / drikke
  • Kaster op
  • Er der diarre

Tidligere brugte man ikke læge / skadestue i den størrelsesorden, man gør i dag.
Viden om, hvad man skulle kikke efter, reagere på, og hvad man skulle gøre ved tingene, gik i arv fra forældre til børn. Man spurgte sin mor, der både havde viden fra bedstemor og sin egen store erfaring.
Man havde under sin opvækst set mor og bedstemor håndtere og vurdere familiens børn og havde en god ballast  med sig til selv at vurdere på .
Den ballast er for mange nutidige forældre desværre gået tabt med deres opvækst i vuggestue, børnehave og med familiens kvinder på arbejdsmarkedet. Dermed står mange usikre og utrygge, når deres barn bliver sygt eller slår sig.

Vi håber, vi med dette kan være med til at skabe større tryghed hos forældrene
Ved tvivl kontakt en læge.

(Visited 103 times, 1 visits today)
Del gerne indlægget med andre