Hvor er grænsen mellem sundhed og sundhedsfanatisme ?

Oftere og oftere ses det, at kosten udvikler sig fra sund kost til næsten at blive en religion, begrænser det sociale liv og dermed er rigtigt, rigtigt dårligt for mennesker omkring os, som fx vores børn. Glæden ved fællesskab, samhørighed og respekt for både maden og den, der har gjort sig ulejligheden med at skabe måltidet bliver mindre

Det vælter med ernæringsråd og 26261590_lmange kaster sig over en sundere livsstil.

For nogen udvikler  det sig til spiseforstyrrelsen: ortoreksi. Diæter, madvarer man ikke må spise, daglig planlægning af maden i morgen og medbragt mad, når man skal ud, ingen sociale hensyn, ingen følelse af fællesskab og hygge omkring maden. Kun, hvad er vigtigt for mig og min kost.
Så har ortoreksien  taget magten. Navnet, som kommer af det græske ”ortho”, der betyder korrekt, viser en usund besættelse af sundhed og det at spise sundt.

Problemet med junk food og dårlig ernæring er langt mere udbredt end besættelsen med sund mad, og fedme er langt det største livsstils relaterede sundhedsproblem i dag, så en livsstil med at aktivt liv og en sund kost er en rigtig, rigtig god ide. Og helt indlysende vil ethvert rimelig sundheds bevidst menneske ønske at begrænse indtagelse af konserveringsmidler, pesticider, antibiotika, for mange lette kulhydrater, præfabrikeret mad og alt de andet bras, der forurener vores mad og helbred.

 

12290526_l

En spiseforstyrrelse handler om kontrol

Ved ordet spiseforstyrrelse tænker de fleste af os på pigerne med anoreksi og bulimi, et fænomen, der langsomt men støt er stigende gennem de sidste 50 år. Men der er faktisk også flere andre former for spiseforstyrrelser.
Ved en spiseforstyrrelse har man et meget anstrengt forhold til mad og oftest en forstyrret opfattelse af kroppen. Det kan vise sig på forskellige måder, hvor mest kendt er anoreksi – den nervøse spisevægring, hvor vægttab og ekstrem kontrol med vægten og kroppen i centrum samt bulimi – de nervøse spiseanfald af store mængder mad.
Kendetegnene for begge tilstande er et forrykket billede af sit eget ydre og følelsen af tvang og lede i forbindelse med mad.
En tredje spiseforstyrrelse er BED – tvangsoverspisning, hvor man som ved bulimi har anfald med voldsom spisetrang og kontroltab, men uden de meget systematiske forsøg på at tabe sig bagefter. Her har man ikke nogen forvrænget kropsopfattelse og ønsker egentlig blot at være normalvægtig.
En fjerde spiseforstyrrelse er megareksi, en spiseforstyrrelse der typisk ses inden for styrketræning. Oftest er det en mand med et kompleks over at være lille og som derfor kaster sig over vægtræning. Det kan ses som omvendt anoreksi med den forrykkede kropsopfattelse for selv om manden er et kæmpe muskelbundt, kan han ikke blive stor nok.

 

Og så er der ortoreksien.

Her er det ikke ønsket om vægt ændring eller et forrykket kropsopfattelse, der er drivkraften. Mennesker, der lider af ortoreksi, har ikke nødvendigvis et ønske om at ændre figur, men er besatte af at ville leve og spise sundt.
Målet er at spise sundt, dyrke motion og i det hele taget have en ren og sund krop. Men for nogle tager ønsket om det sunde liv overhånd og bliver en sygdom:
Ortoreksi, sygdommen, hvor fokus på sundhed bliver så snævert og ensidigt, at det udelukker forskellige fornuftige fødevarer og med sociale konsekvenser ikke blot for den ortoreksi ramte men også for familie og venner.
Man kan ikke længere skelne mellem sundhed og sundhedsfanatisme og det udvikler det sig til total fornægtelse af mad, der indeholder fedt, sukker, stivelse, mejeriprodukter, kornprodukter og for mange også kød uden skelen til andre af livets krav om hensyn og respekt for andre i familiens og venners behov.
Hvor anorektikeren har fokus på at tabe vægt, koncentrerer ortorektikeren sig om at leve rent, sundt og naturligt.
Ønsket er at spise sundt, men når reglerne og diæterne har taget overhånd og medfører forskellige former for fejlernæring, mangel på sociale hensyn og begrænsninger i det sociale liv er en følge, så er det ikke længere sundhed men sundheds fanatisme – ortoreksi.

 

Hvis maden bliver det vigtigste fokus i livet, er det ortoreksi collage med friske grøntsager og olie på træ

Skillelinjen mellem “normal” sund kost og Ortoreksi er vanskelig og uskarp. Én måde at definere betingelsen er;
når det at spise “sundt” medfører negative konsekvenser for et menneske, dennes relationer og sociale liv.
Når det at spise korrekt får en betydelig negativ indflydelse på relationen med familiemedlemmer og venner.

 

Som det også ses ved anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er maden hos mennesker, der lider af ortoreksi, en så stor besættelse, at det hindrer dem i at føre en normal hverdag.
Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet. Ligesom ved de andre spiseforstyrrelser bliver kontrollen af maden så dominerende, at alt andet træder i baggrunden. Almindelige behov, lyster og signaler fra sindet og kroppen, sociale hensyn og fællesskabsfølelse ignoreres, hvis de ikke passer ind i diæten og reglerne.
Ligesom ved de øvrige spiseforstyrrelser ligger der ofte en række psykiske problemer bag ortoreksi. Der kan være mange forskellige årsager til, at mennesker bliver ramt af en spiseforstyrrelse, men ofte er det en følelse af ikke at have kontrol over et eller flere områder i livet og problemer med svære følelser. Kontrollen over maden bliver for mange en overlevelsesstrategi, der kan skabe en form for sikkerhed i en ellers usikker verden.
Kontrollen er altoverskyggende

 

Kravet til at signalerer at være perfekt er enormt

Der er i dag et langt større fokus på sundhed og kost end nogensinde tidligere, der er et væld af sundheds- og slankeeksperter, sundhedskampagner, smiley-ordninger, officielle kost-og motionsråd, regler for varedeklarationer, et stigende antal undersøgelser af, hvad der er sundest for os at spise og hvordan, vi kan leve så sundt som muligt. Vi bliver dagligt bombarderet med informationer om det sunde liv i TV programmer, aviser og ugeblade. Oven i kommer reklamerne og alle de gode tilbud.
Det er ikke længere godt nok kun at være slank. Det er efterhånden ganske mange medier, der lever af at nære sundhedsfanatisme. Det handler hele tiden om, hvad der nu er sundt netop nu og dette ændres hele tiden.
Hele tiden kommer der en ny trends og det viser sig, at det tidligere anerkendte var helt, helt forkert !

27573019_l

I dag er der flere valgmuligheder, og det stiller større krav til dømmekraften. Det skaber en fremmedgørelse, som man ikke kan magte. Men én ting, man kan magte, er ens egen krop. For ortorektikere er svaret mad” siger psykoterapeut Lone Wittendorff, der på AIDA Center for spiseforstyrrelser har arbejdet med spiseforstyrrelser i 10 år. Hun udtaler “Ortoreksi , en sygelig optagethed af at leve sundt, hvor man spiser rigtigt og korrekt, er langt fra er en ukendt lidelse på centret, selv om ortoreksi endnu ikke en officiel diagnose og man derfor heller ikke kan registrere antallet af personer, der lider af sygdommen
Sundhedsfanatismen findes i den vestlige kultur, hvor kroppen i høj grad er blevet et barometer for, hvorvidt man er sund, ser godt ud og dermed oplever sig selv og signalerer sig selv som værende en succes.
Psykiater på afdelingen for medicinsk kvinde og kønsforskning ved Institut for Folkesundhedsvidenskab. Birgit Petersson fortæller “Vi har foretaget stikprøver rundt om i fitnesscentre, og vi kan se, at der er flere, end man lige regner med, der har et problem i forhold til træning” Hun vurderer, at mellem 10 og 20 procent af den danske befolkning træner for meget og mener, at både ortoreksi og megareksi bør undersøges nærmere.
Kultursociolog Rachel Santini på Kildehøj Privathospital, hvor de behandler patienter med ortoreksi, oplever en stigning i patienter, der kommer i behandling, fordi de er sygelig optaget af at leve sundt og siger “Man taler meget om det sunde liv i dag, for så tror folk automatisk, at det også bliver det gode liv, men det kunne ikke være fjernere fra sandheden”
Ernæringsekspert og cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard mener, “ortoreksi i høj grad skyldes det moderne menneskes behov for kontrol i en ukontrollabel verden. Det er en stærk stigende tendens. Rigtig mange mennesker bliver fanget i det her, hvor sundhed bliver ligefremt farligt for dem. Både fysisk, mentalt og socialt”
I første omgang starter det som en mental besættelse, hvor man konstant fokuserer på at spise sundt. I næste fase begynder det at gå ud over ens sociale liv, fordi man begynder at melde afbud til familiefester for at undgå sovs og lagkage.
Man har også set i Tyskland, hvor rawfood-bølgen har været i mange år, at der er mange, som lider af mangelsygdomme” forklarer Per Brændgaard. Han oplever i øjeblikket, at mange ortoretikere udelukker madvarer, der egentlig er sunde. “Særligt kornprodukter er meget oppe i tiden, men konsekvenserne af det er, at man spiser mere protein, end der er sundt. Man spiser mere mættet fedt, end der er sundt. Så er der øget risiko for kronisk nedsat nyrefunktion, urinsyregigt og hjerte-kar-sygdomme på længere sigt” siger han.
Så kommer der også hele fraværet af, at man ikke får de næringsstoffer, som fuldkorn kan give. Så kan man få nogle problemer med fibermangel og fordøjelsen. Og det er også forbundet med øget risiko for kræft i mave-tarm-kanalen” siger Per Brændgaard.
Ortoreksi er giver anerkendelse, man fremstår som tjekket og kontrolleret. ” I og med at man får positiv social feedback på forstyrrelsen, forstærker dette den og gør det sværere at indse, at man er forstyrret. Man tror faktisk bare, at man er mere sund end andre, og derfor er det sjældent, at man opsøger hjælp mod problemet” siger Per Brændgaard.

 

Begrebet Ortoreksi blev første gang beskrevet i 1996 af den amerikanske læge Steven Bratman. Det er i øjeblikket ikke en anerkendt sygdom med afgrænsede symptomer, hvilket ikke mindst skyldes, at det er svært at afgrænse, hvornår en almindelig sund livsstil glider over i det sygelige og skadelige. Det forklarer René Klinkby Støving, overlæge og PhD ved Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital:
”Man skal passe på med at sygeliggøre hele befolkningen, men det seneste større studie peger på, at op mod syv procent af befolkningen lider af det og blandt en særlig risikogruppe som atleter og diætister, er det op mod 50 procent
Nogle af de første symptomer, man skal være opmærksom på er, hvis man begynder at isolere sig, fordi man vil undgå sociale sammenhænge, hvor der kan være usund mad.
Et af problemerne ved ortoreksi er, at man får anderkendelse for, at man kan holde en sund livstil. For det giver andre et indtryk af, at man har viljestyrke til at holde den sunde levevej. Selvom man spiser rigtig sundt og udadtil virker som om, man har styr på det, så er det faktisk det modsatte, der gør sig gældende” forklarer Steen Andersen, der er generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Jeg synes, at de sociale konsekvenser, som ortoreksi får, er næsten mere begrænsende end de fysiske skader, som man får af at spise så ensidigt” siger Steen Andersen, som endvidere udtaler ”lider man af ortoreksi, så kan man blive socialt handikappet, hvor man ikke kan bevæge sig ud med andre, fordi man ikke kan spise den mad, der bliver serveret. Det resulterer i en masse undskyldninger, hvor man ender med, at man kun kan spise med sig selv

Den mindste grund til at vi spiser er at blive mæt og få den rette ernæring. Forholdet til mad handler tit om hyggen omkring måltidet.
– Og i Biblen står ” Måltidet holdes ikke kun for at tilfredsstille sult og tørst. Det er i lige så høj grad udtryk for et fællesskab mellem mennesker indbyrdes eller mellem mennesker og Gud. Måltidet er udtryk for en særlig form for fællesskab

 

470x176_nybibelsalme[1]

 Selv i biblen står der, at kunne deles om, glædes over, være fælles om et måltid, er vigtigt.

Mad og følelser er tæt forbundet. Måltider og fællesskaber har gennem historien knyttet sig tæt til hinanden og tilberedning og nydelse omkring af fælles måltider er omdrejningspunktet i sociale sammenhænge, som danner rammen om de vigtige begivenheder i vores liv. Det at dele maden, nyde det samme, spise sammen, have opmærksomhed omkring de andre ved bordet og deres behov er et væsentligt omdrejningspunkt for fællesskabet
Det at spise sammen har en vigtig social funktion, det er med til at skabe skaber familien. En familie er altså ikke bare en samling af individer, der bare er der. I en familie hører man sammen og her fælles omdrejningens punkter, fælles aktiviteter og fælles nydelse som det at spise sammen. Måltidet og opgaverne omkring dette giver jo den fysiske ernæring, men den vigtigste funktion er nok, at det også en social ting, som bringer familiens medlemmer sammen og åbner mulighed for, at den enkelte kan opleve sig som knyttet til de andre

Det fælles måltid er en ramme for fællesskab, markerer fællesskabers afgrænsning og rammer.

Vi kender nok alle, at den samme fællesskabsfølelse ikke opstår nok fx vi på arbejdet ganske vist sidder omkring det sammen bord, men alle med hver vores madpakke. Uanset madpakkens kvalitet opstår der dér ingen speciel følelse af nydelse eller fællesskab.
31729503_l

 

Jeg kender fra mit arbejde både på børneafd. med små børn, på børnepsykiatrisk afd. med de spiseforstyrrede unge mennesker og på hospice med de døende mennesker vigtigheden af det smukt anrettede fælles måltid. Det både stimulerer dannelsen af lykkehormonet oxytocin og glæden ved fællesskabsfølelsen .
Den største bekymring omkring mennesker med ortoreksi er den sociale konsekvens for familien og venner

 

 

 

smuk familie ved spisebord i haven

 

 

Italienske forskere har i 2005 udviklet ORTO-15 spørgeskema til at klarlægge, om der er tale om ortoreksi, en Score over 40 kan indikerer en tendens til en sygelig spiseadfærd, men viser ikke noget om, hvorvidt der er tale om en spiseforstyrrelse eller en tvangshandling
Eksempler på et spørgsmålene er :
• Er den ernæringsmæssige værdi af dit måltid vigtigere end fornøjelsen at spise det?
• Har du opgivet fødevarer, du tidligere nød, for at spise de ‘rigtige’ fødevarer
• Har din kost gjort det vanskeligere for dig at spise ude, distanceret dig fra familie og venner?
• Har dit selvværd fået et løft af at spise sundt?
• Føler du dig i fred med dig selv og i total kontrol, når du spiser sundt?
• Er kvaliteten af dit liv faldet, som kvaliteten af din kost er steget?
• “Føler du dig skyldig, når overtræder dine sunde regler?
• Planlægger du dine måltider flere dage forude?
• Føler du dig skyldig, når du afviger fra din kost?
• Bruger du mere end 3 timer om dagen på at tænke på din kost?
• Er du blevet strengere med dig selv for nylig?

Ja til 4 eller 5 af de ovenstående spørgsmål, peger mod ortoreksi
– Ja til dem alle: et altfavnende besættelse med at spise sund mad.
Det er vigtigt at huske, at Ortoreksi endnu ikke er formel medicinsk tilstand endnu mange eksperter mener, at det er et voksende problem, da samfundet bliver mere besat af sundhed og kost.
Måske det er meget sundt lige at tjekke, om det skulle have overhånd ! Konsekvensen for specielt børn, men også andre familie medlemmer og venner må overvejes.

Er det sundest for vores børn/ gamle syge forældre, resten af familie / venner og de øvrige mennesker, vi er forpligtiget overfor, at vi er det smukke, strålende men ensomme træ, der ikke magte nærhed, fællesskab og hensyntagen til de andre.
images03Y1MBJU

Eller det sundets og mest livsbekræftende for både os selv og dem vi elsker og er forpligtet overfor, at vi er det knudrede træ, der er forbundet med omgivelserne og sørger for de bedste livsforhold for dem, der skal vokse op ?
37967289_l

Kilde
Maria Fredsgård Keller og Hanne Konradsen: ortoreksi., klinisk sygepleje. Udgivet i Sygeplejersken nr. 4 2013
www.ortorexia.com ved læge Steven Bratman

(Visited 257 times, 1 visits today)
Del gerne indlægget med andre