Psoriasis : Huden bliver rød, fortykket og skællende.
Hvem tænker på, at denne ubehagelig tilstand kan stamme fra tarmen ?
32039821_m

Selv om psoriasis oftest viser sig som en hudlidelse, er det faktisk en autoimmun sygdom, hvor T-celler, en type hvide blodlegemer, fejlagtigt angriber sunde hudceller. Disse overaktive T-celler udløser derefter andre immunreaktioner, der tilsammen fremskynde væksten af hudceller, får dem til at flytte ud i det yderste lag af huden i løbet af få dage i stedet for som normalt på nogle uger .
Den døde hud, som ikke kan fjernes hurtigt nok, bygger sig op i de fortykkede plader, der er karakteristisk for psoriasis.
Op til 60 procent af mennesker med psoriasis er i deres dagligdag alvorligt påvirker af tilstanden og op til 30 procent udvikler også psoriasis gigt, som kan give alvorlige ledskader.
Den rammer to til tre procent af befolkningen og forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder.

 

Autoimmune sygdomme kan skyldes tætte tarmvægge

80 % af vort immunsystem sidder i tarmen og mange sygdomme, specielt de autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunsystem overreagerer ved at angribe det normale væv, opstår pga en utæt tarm. Forekomsten af autoimmune sygdomme er hastigt stigende og rækken af sygdomme er lang :
• Type 1 diabetis
• Kronisk træthedsyndrom
• Fødevareintolerance
• Fibromyalgi
• Autisme
• Cøliaki
• Eksem
• Morbus Crohn
• Colitis Ulecose
• Irriteret tyktarm
• – Og PSOREASIS

 

Der er mange årsager til, at tarmen kan blive utæt

Den almindeligste årsager til utæt tarm er, at tarmvæggen pga. smertestillende som fx ibuprofen og acetylsalicylsyre, alkohol, koffein, forharskede fedtstoffer, konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer er blevet irriteret.
En anden hyppig årsag ti,l at tarmen bliver utæt, er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus og parasitter eller, at der pga. antibiotika er opstået en forrykket tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe.
En anden hyppig årsag til utæt tarmvæg er mangel på enzymer, som for eksempel enzymet laktase, der spalter mælkesukker, binyrebarkhormoner, p-piller, lette raffinerede kulhydrater som sukker, slik, kager, sodavand og hvidt brød, som fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe.
Hvis tarmslimhinden bliver skadet, kan skadelige stoffer i stigende grad sive ud mellem cellerne. Overfladecellerne i slimhinden har den brug for megen næring, da den skal kunne fornys i løbet af få dage, hvilket ved utæt tarm er et problem, da næringsstofferne overvejende optages gennem cellerne i tarmslimhinden.
images
Kan tarmslimhinden ikke forny sig hurtigt nok, bliver den endnu mere utæt. Immun systemet overreagerer og følgen kan blive psoreasis.

Mennesker med psoriasis har en forøget risiko for mange andre kroniske sygdomme af autoimmun karakter, herunder øjenlidelser, type 2 diabetes, højt blodtryk, Parkinson og hjertesygdomme. Og så er der den psykologiske faktor som det synlige udslæt ofte fører med sig ; mange med psoriasis lider af depression, lavt selvværd, social isolation og har problemer på arbejdet.

 

Behandling af psoreasis

I det konventionelle behandlingssystem vil man ved behandling af psoreasis starte med salver og cremer til lokal behandling af det angrebne område. De hyppigst brugte er ‘hormoncremer’ (indeholder binyrebarkhormon), vitamin D-forbindelser eller tjæreprodukter. Hvis man har meget udbredt psoriasis kan bade med ren stenkulstjære komme på tale, men i så fald skal det foregå på en hudafdeling, enten ved at man bliver indlagt eller som ambulant behandling. Er der mangelfuld effekt af dette eller er det mere udbredt vil man oftest fortsætte med lysbehandling og klimaterapi.

Næste trin vil være systemiske lægemidler, hvor man medicinsk søger at påvirke immunforsvaret, så sygdomsaktiviteten sænkes. Sidste trin vil være biologiske lægemidler, som skal sprøjtes ind enten i huden, i muskelvæv eller i en blodåre. De biologiske lægemidler har mange bivirkninger og må kun anvendes, hvis man har benyttet lysbehandling og medicin i tilstrækkelig lang tid uden den ønskede effekt.

Der er ingen medicin uden bivirkninger og psoreasis medicin har rigtig mange bivirkninger og tager kun symptomet – altså den synlige psoreasis, men ikke selve årsagen og derfor udvikler så mange med psoreasis de øvrige autoimmune sygdomme.

Hvordan kan få en tæt tarmslimhinde og dermed et sundt og velfungerende immunsystem ?

  • Som det første skal det, som kan skade tarmen og gør den utæt: antibiotika, ibuprofen og acetylsalicylsyre, alkohol, koffein, forharskede fedtstoffer, konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer, lette raffinerede kulhydrater som sukker, slik, kager, sodavand og hvidt brød undgås
  • Dernæst er det vigtigt at få nok gode kostfibre, disse er væsentlige for sammensætningen af bakteriefloraen i tarmen og mindsker dermed også tarmslimhindens gennemtrængelighed. De gode, sunde, helbredsfremmende tarmbakterier, som gør tarmen tættere, lever af kostfibre og uopløselige fibre som cellulose. Ud over at bearbejde fiberstoffer fra maden, udskiller tarmbakterierne under omsætningen af cellulosen forskellige signalstoffer, som påvirker vores stofskifte, appetitregulering og immunforsvar. Også kostfiberen pektin, som findes i appelsiner, æbler, gulerødder, nødder og bønner, gør i moderate mængder tarmen tættere, men i større mængder gør den tarmslimhinden mere gennemtrængelig, formentlig ved at fremme dannelsen af bakterieenzymer, der nedbryder slimen på den indre tarmoverflade.
  • De gode kostfibre fra rug, fuldkorn, boghvede samt de grove grøntsager er helt uundværlig for en god, sund tarmflora og tarmslimhinde.
  • .D- vitamin, er helt afgørende ved alle autoimmune sygdomme og helt specielt ved psoriasis. Det hæmmer de overaktiverede T-celler (de hvide blodlegemer) bremser cellefornyelsen og hjælper derved til at regulere væksten. Også passende mængde af sollys hjælper D-vitamin op i det terapeutiske område og har i tilgift yderligere andre sundhedsmæssige fordele. Det er nok ikke tilfældigt, at mennesker med psoriasis, der som oftest har D-vitamin mangel, har en øget risiko for kroniske sygdomme som hjertesygdomme, Parkinsons og metabolisk syndrom – som alle er forbundet med lav vitamin D.
  • Vitamin K2, som er vitamin D 3´s helt uadskillelige samarbejdspartner partner, produceres i den sunde krop af tarmbakterierne. Men mangel på sunde tarmbakterier nedsætter tarmbakteriernes produktion af K-vitamin og også moderne levevis med dårlig kost samt længere tids brug af lægemidler kan medføre mangel på K-vitamin. K2 er en kraftig antioxidant og modvirker inflammation af tarmvæggen.
  • Magnesium er vigtigt, det aktiverer enzymaktiviteen, der hjælper kroppens omsætning af vitamin D. Faktisk er alle enzymer, der omsætter D-vitamin helt afhængige af magnesium, desuden har magnesium har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Magnesium niveauet i kroppen nedsættes af stress, stivelse, P-piller, kaffe, alkohol.
  • Gurkumin, det aktive stof i Gurkemeje er yderst vigtigt, det er et fantastisk antiinflammatorisk middel, der hjælper til at få tarmslimhinden tæt og suProbiotika, der stimulerer de gode tambakterier er det sidste af de absolutte ”must”
  • Erfaringen viser desuden, at CHT (tarmskylning) understøtter behandlingen af psoreasis. Ved skylningen stimuleres blodgennemstrømningen i tarmens slimhinde og ved udrensningen hjælpes tarmfloraen til at blive stabiliseret.

Der er altså bund for optimisme omkring behandling af psoreasis

(Visited 1.061 times, 1 visits today)
Del gerne indlægget med andre