Alle mennesker, børn som voksne, får sår, hudafskrabninger og rifter på et eller andet tidspunkt – og som regel flere gange i livet.
Nogle få af dem kræver lægehjælp, men hovedparten kan klares hjemme uden problemer med blot et lille kendskab til hvordan.

Hudafskrabninger

Er overfladiske sår, hvor det øverste hudlag er skrabet af. Det kan bløde lidt, men aldrig voldsomt.
Til gengæld er det et ret smertefuldt sår, fordi mange små hud-nervespidser er blottede.

Selvhjælp eller lægehjælp?
Kan som oftest klares hjemme.
Pga smerter ved rensning kan det være nødvendigt med lægehjælp, hvis skrabet sidder i ansigtet eller, hvis det er meget snavset og svært at få helt rent.

Behandling:
Det vigtigste er at få renset såret helt fri for smårester af jord, grus, sten og andet synligt snavs. Hvis det ikke kommer helt væk, vil det dels kunne medføre betændelse og dels sidde synligt lige under huden resten af livet.

Vask med lunkent / kuldslået postevand (evt bruser)  og en blød bomuldsklud eller gazemesche.
Brug en mild sæbe, hvis nødvendigt og skyl den godt af igen
Hvis det ikke er muligt at vaske alt snavset væk, kan det være nødvendigt at bruge en blød neglebørste / blød tandbørste eller lignende. Det er her, det kan være rart at få en professionel til at klare ærterne..
Hvis det er for smertefuldt, kan der evt anvendes Xylocain Gel 2% (håndkøb) til at lokalbedøve området med. Må dog ikke bruges til børn under 2 år.
Som regel er det ikke nødvendigt med plaster på. Såret vil hurtigt tørre af sig selv og danne sårskorpe.
Da det er helt overfladisk, vil der sjældent komme ar efter det.

Rifter

Rifter i huden er sjældent dybe. De kan være snavsede pga den genstand, man har revet sig på. De kan bløde lidt, men som regel ikke voldsomt.

Selvhjælp eller læge?
Kan som oftest klares hjemme uden problemer.

Behandling
Almindelige rifter kræver kun at blive vasket godt med vand og lidt mild sæbe, som skylles helt ud igen.
Hvis det er nødvendigt med plaster, så er et helt almindeligt plaster tilstrækkeligt.

Snitsår

Snitsår opstår efter et snit med en skarp genstand – en kniv, en sav, en skarpwww.spes.dk kant af anden slags.
Det kan være overfladisk eller dybt – og kan bløde let eller kraftigt afhængig af, hvad snittet har ramt af blodkar.
Det kan involvere hud, muskler, blodkar, nerver og sener afhængig af, hvor det sidder, og hvor dybt det er.
Sårkanterne kan være lige eller flossede afhængig af den kant, der har snittet det.

Selvhjælp eller lægehjælp?
De fleste snitsår kan klares hjemme
Lægehjælp er nødvendig:
hvis snittet sidder tæt på et led eller en knogle ( typisk hænder og fødder),
hvis blødningen er for kraftig til, at man selv kan stoppe den.
hvis man ikke kan bevæge f.eks finger, hånd, tå eller lign i nærheden af såret
hvis følesansen er forandret i området omkring såret.
Hvis sårkanterne er åbne / sidder langt fra hinanden, så det er nødvendigt at sy eller lime dem. Især i ansigtet, hvor der kan komme synlige ar.
Hvis du ikke kan gøre såret rent.

Behandling:
Vask med vand og sæbe som ved rifter
Hold en ren klud eller gazemescher fast over snittet for at stoppe en evt blødning.
Et almindeligt plaster vil som regel være nok.
Hvis du skønner, at såret skal syes eller limes, skal det ske efter senest 6 timer.

Bidsår

Sår, som er forårsaget af bid fra et dyr eller et menneske.

Selvhjælp eller lægehjælp?
Hvis der er gået hul på huden, skal der altid søges læge med det samme, selv om det ikke ser ud af noget særligt.
Mundhulen hos både dyr og mennesker indeholder bakterier, som kan anrette store og alvorlige skader på andre.

Behandling
Vask såret godt med vand og sæbe og opsøg læge.

Blødende sår

Man kan skelne mellem primært 3 slags blødninger
1. småsivende blødning. Kræver ikke nogen behandling andet end lidt beskyttelse. Vil stoppe af sig selv efter kort tid.
2. Kraftigere blødning, som ”løber” ud af såret. Kan være en blodåre (vene) lille eller stor, som er beskadiget.
Kan som regel standses med en fast forbinding (kompression) i nogen tid.
Hvis blødningen ikke kan stoppes med kompression,  er det nødvendigt med lægehjælp.
3. Pulserende blødning, hvor blodet kommer ud i små sprøjt.
Det er en pulsåre, der er beskadiget.
Så længe det er en lille åre på f.eks en finger eller en tå, vil det som regel være nok blot at trykke en ren klud eller gazemesche med mod såret i nogen tid, indtil blødningen stopper. Derefter lægges plaster eller forbinding fast over såret. Observer om det begynder at bløde igen.
Hvis det ikke er nok, holdes noget fast ned mod såret for at mindske blødningen – og lægen opsøges for at sikre, at der ikke mistes for meget blod.

Vigtige observationer ved alle sår:

Kontakt lægen med det samme, hvis der opstår:
tiltagende smerter eller feber indenfor de første par dage.
Kontakt lægen i løbet af et døgns tid, hvis der opstår betændelse med
rødme, varme, hævelse eller pus.

Husråd ved begyndende eller let betændelse i et sår:

Kog økologisk kamilleklomster og køl dem af.
Læg de våde blomster i papir, f.eks en engangs-tepose eller et kaffefilter,  med blomstersiden samme vej.
Placer den våde pakke på såret med blomstersiden nedad.
Skift den et par gange om dagen.
Hvis betændelsen forbliver uændret eller forværres, skal der søges læge.

Generelt ved alle sår:   Spørg lægen, hvis du er i tvivl!

Læs evt også om Blister i munden 

(Visited 170 times, 1 visits today)
Del gerne indlægget med andre