Alvorlige problemer og sygdomme kan skyldes en smal tarmflora

Er tarmens bakterie sammensætning blevet forrykket, kan det give irriteret tyktarm, intolerancer og autoimmune sygdomme som fx psoreasis, astma, gigt, sclerose, nogle former for eksem, cøliaki  og depression.

 

Hvordan skal tarmfloraen være?

Vores tarm er fyldt med billioner af mikroskopiske beboere, der har kolosssal betydning for vores krop og sind. Disse
beboere: svampe og bakterier beskytter os, men de kan også give alvorlige problemer og sygdomme, hvis deres indbyrdes hårfine balance er blevet forrykket.
Tarmfloraen skal være bred og mangfoldig, der skal være mange forskellige slags bakterier.

Hvordan er tarmfloraen blevet smal = snæver?

Er du født ved kejsersnit?

Er du ikke blevet ammet?

Er du vokset op i for sterile omgivelser?

Har din mor har haft en smal tarmflora?

Har du har fået antibiotika som barn?

Har barndommens kost har indeholdt for meget sukker og gluten?

Det er jo ikke noget, du kan ændre på, men . . . .

Kan du selv gøre noget?

Du kán ændrer tingens tilstand.
Begræns sukker, gluten, laktose og industrialiseret mad.
Spis mange grøntsager og er der opstået alvorlige gener kan Bone Broth eller i sidste ende GAPS være vejen frem.
Også mange blive hjulpet ved tarmskylning.

Hvem ér de egentligt, alle disse beboere i vores tarm, der har så stor indflydelse på vort helbred?

Raske og normalvægtige har oftere en bredere tarmflora – altså en tarmflora med mange forskellige slags bakterier – end syge og overvægtige mennesker.
Der findes i den menneskelige tarm 5 forskellige grupper af bakterier, som alle igen kan underinddeles i slægter, klasser, arter og rækker:

Firmicutes

En meget stor og meget forskelligartet gruppe, hvor de mest kendte nok er Clostridium, og Listeria. De er med til at give tætte tarmvægge,  beskytte mod inflammation og kræft, regulerer blodsukkeret og giver mæthedsfornemmelse, producerer luft – specielt ved dårligt brød – kan udnytte al mad og er ikke kræsen. Altså leve stort set af alt.
Gode at have mange af, hvis der er hungersnød, men mindre gode, når kalorieindtaget for de flestes vedkommende overstiger behovet og derfor findes denne gruppe af bakterier i større mængde hos overvægtige mennesker end hos magre mennesker.

Bacteroidetes

Også en meget stor og blandet gruppe med mange forskellige familiemedlemmer. Hos overvægtige mennesker findes der kun få af dem. Kan være medvirkende ved udvikling af gigt og skedekatar. Kan nedbryde fibrene fra de grove grøntsager og i denne proces danne nogle kræftforebyggende forbindelser. De har en blodsukkerstabiliserende virkning. Kan i for stort antal være medvirkende til udvikling af autoimmune sygdomme. De foretrækker grøntsager, men er rimeligt altfortærende.

Verrucomicrobia

De har en stor antiinflammatorisk effekt, spiller en rolle i forebyggelse af kræft, mentale problemer og overvægt. Fjerner det overskydende slim i tarmvæggen, som de simpelthen lever af og det er ikke godt, for slimhinden skal være fyldt med slim ellers tørrer den ud og kan blive hullet.

Proteobakterier

De mest berygtede af disse er Salmonella, Campylobachter og Yersenia. Denne bakteriegruppe skaber inflammation, producerer luft, giver diare, producerer det livsvigtige K-vitamin. Spiller en rolle ved udvikling af irriteret tyktarm, kronisk inflammation og autisme. Lever af lette kulhydrater og animalsk fedt, så for dem er flødeskumskager toppen.

Actinobakterier

De mest kendte af dem er Bifido bakterierne, der har en antiinflammatorisk effekt.

Er der nogle, der altid er “gode” og andre, der altid er “onde”?

Som det ses er det ikke så enkelt, at der er de gode og de onde. Så enkelt er det simpelthen ikke, de har alle både gode og negative egenskaber. Langt de fleste har vigtige funktioner, som vi ikke kan undvære. Men der skal være en balance i deres forhold og vi skal have dem alle – vi skal have en bred tarmflora. Det er vigtigt for vores helbred.

Flere ting har indflydelse på tarmfloraens sammensætning

Intolerancer, allergi, autoimmune sygdomme, mentale og følelsnæssige forstyrrelser, irriteret tyktarm . Forklaringen menes at være, at tarmfloraen er drastisk forandret pga.:
• Den øgede indtagelse af forarbejdede, industrialiserede fødevarer
• Det omfattende forbrug af antibiotika
• Sprøjtemidler
• Alt for meget sukker
• For sterile omgivelser
• Den store forekomst af kejsersnit
• At færre børn ammes

Hvilken betydning har en smal tarmflora?

Irriteret tyktarm, intolerancer, allergier og autoimmune sygdomme kan skyldes en smal tarmflora.

Irriteret tyktarm

Inflammation i fordøjelseskanalen – er jo næsten blevet en folkesygdom. Årsagerne er mange og nogle fortsat uafklarede, men både arvelige og  miljømæssige faktorer, som kost,  stres, antibiotika og miljøgifte m.v.  spiller en rolle. Laboratorie forsøg med mus viser, at musenes tarmflora har stor indflydelse på, om de udvikler irriteret tyktarm.

Intolerance

Der bliver flere og flere mennesker, der udvikler intolerance overfor gluten og laktose.

Glutenintolerance
Der er ingen tvivl om, at vi i dag indtager langt, langt mere gluten end tidligere: pasta, pizza, burgerboller, sandwich, lyst brød, kiks, kager og morgenmads produkter. Det ved de fleste af os godt, at der er gluten i. Også mejeriprodukter, færdigretter, ketchup, ristede løg, bouillonterninger og leverpostej, pålæg indeholder gluten. Det er det de færreste af os, der ved.

Laktoseintolerance
Også flere og flere oplever at være intolerante overfor laktose. Størsteparten af klodens befolkning har ikke enzymet laktase, der skal spalte mælkesukkeret = laktose. Vi har i Norden via tilvænning udviklet en højere tolerance overfor laktose end resten af verdens befolkning, men som med gluten får vi nok for meget. Tidligere fik man lidt smør, lidt skæreost og måske et glas mælk i ny og næ, men med andelsbevægelsen og de ændrede kostvaner begyndte vi at indtage ost, cremefraiche, skyr i hidtil ukendte mængder, og mange tåler det ikke.

Årsagen til, at nogle mennesker godt tåler store mængder både gluten og laktose og andre slet ikke, findes i tarmfloraen, der, hvis den bliver for smal, kan udvikle en beskadiget tarmslimhinde.
Hele den vestlige verden har inden for de sidste årtier været udsat for en voldsom stigning af allergier, eksem, hudproblemer. Nogle forklarer det med alle de giftige stoffer, forurening og kroniske stres, som vi er udsat for. Der er ingen tvivl om, at det er komplekse tilstande. En del studier peger på, at samspillet mellem bakterier og immunforsvaret, der har til sæde i tarmens slimhinde, spiller en væsentlig rolle

Autoimmune sygdomme

Vores immunforsvar bestemmes i høj grad af vores tarmflora, hvis tarmbakterierne ikke er sunde og mangfoldige – dvs at alle grupper er repræsenteret – har immunsystemet vanskeligt ved at bekæmpe inflammation, infektioner og kræft, og i sidste ende udvikler vi autoimmune sygdomme.

Og hvad gør man så lige, når der er så mange holdninger derude?

Det vrimler med kostråd og kure: Uden gluten og laktose, Paleo, FodMap , Vegansk, LCHF osv. Meget modsat rettede, men alle lyder jo egentligt fornuftige !
At holde sig helt fra gluten og laktose, hvis man ikke tåler dette, er jo overordentligt fornuftigt, og vi bør alle sammen holde os langt væk fra præfabrikeret mad med dets store indhold af kemikalier, gluten og laktose.

Paleo

Paleo = Stenalderkost indebærer også meget sund fornuft, da kosten udelukker de ovennævnte skadelige præfabrikerede ting samt gluten, sukker og laktose, men den tillader alle slags grøntsager, og det er slet ikke sikkert, at alle mennesker har en tarmflora, der kan omsætte dette.
Det store indhold af protein og fedt kan giver næring til en ubalance i tarmbakteriernes skrøbelige, men så alt afgørende balance. Give næring til uønskede bakterier.

Fodmap

FodMap, hvor en række bestemte kulhydrater, som menes at irritere tarmen, samt gluten, laktose og sukker er fjernet fra kosten, er udviklet specielt til irriteret tyktarm, og er i øjeblikket de officielle kostanvisninger til irriteret tyktarm. Den beskrives af mange som værende virksom, men vanskelig at leve efter – og at generne kommer tilbage, da den grundlæggende ubalance ofte ikke er korrigeret. Og langt fra alle bliver hjulpet af dette.

LCHF

LCHF, her er gluten, sukker og stivelse fjernet fra kosten, der til gengæld indeholder både fedt, protein og de grøntsager, der er groet ”over jorden”. Også meget fornuft i dette. Men bliver hele den store og så forskellige tarmflora tilgodeset her?
Kan tarmbakterierne klare kun at få så specifikke grøntsager og hvad med de bakterier, der elsker fedt, mon ikke de bliver for overtallige?

Vegetarisk / vegansk

Vegetarisk / vegansk er ud fra dyrevelfærd og miljø en meget positiv tanke og de fleste, der lever af overvejende plantebaseret kost, holder sig mere slanke og lever længere end dem med det store indtag af animalske produkter.
Men frugt og grønt kan blive en religion, hvor det glemmes, at lever man udelukkende af dette, kan det give en ensidig tarmflora, der mangler de gode næringsstoffer, der findes i animalske produkter

Hvordan kan tarmfloraen kan ændres, udvikles til at blive mere bred og mangfoldig, og tarmvæggene heles op?

Helt indlysende er det jo at begrænse sukker, gluten, laktose og industrialiserede fødevarer samt spise mange grøntsager, lidt fuldkorn og lidt kød.
Alene det vil hjælpe rigtigt mange.

Og så er der dem, hvor dette ikke er nok?
Det nye begreb Bone Broth er yderst virksomt til at hele tarmvæggen op, afhjælpe inflammation og tilføre vigtige næringsstoffer. Bone Broth kan hjælpe på mange af de problemer, den inflammerede og utætte tarmslimhinde kan give. Her er gluten, sukker, laktose  og kemikalier fjernet og kosten består af  langtidskogt kød og knogler samt grøntsager.
Det giver tarms bakterieflora mulighed for at genetablere sig at blive bred og stærk.
Collagenet fra det langtidskogte kød og knogler heler tarmvæggen op.

Og langtidskogt suppe er der vel egentligt ikke noget nyt i ?

GAPS diæten, hvor Bone Broth er suppleret med en kost, hvor di og polysaccharider er fravalgt, hjælper på mange tunge og alvorlige tilstande.
Ved autisme og svære autonome tilstande menes forklaringen i nogle situationer at kunne stamme fra tarmfloraen og rigtigt, rigtigt mange bliver hjulpet af GAPS diæten.
Dén er ikke enkel at følge. Her er der en del grøntsager, der må undlades, og her er tale om en dissideret kur med efterfølgende livsstil.

Rensning / skylning af tarmen , hvor gammelt, rådnende afføring fjernes, og der skabes et sundt miljø med gode forhold for de sunde tarmbakterier, hjælper rigtig mange.

(Visited 322 times, 1 visits today)
Del gerne indlægget med andre